Velsign Du Kvinden i Hus og Hjem

og Kvinden i Bøgerne alle,

og fattes os Vin, — vi faar den vel frem,

naar Du vil paa Tjenerne kalde.

Og kom saa, Josef, Du Tømmermand,

sid hos os og del vor Lykke,

og lær Du os, hvordan Manden kan

et Hus for den evige bygge.

Kom, Peter, Jakob, Johannes, I tre,

kom alle Apostle kære,

sid hos os, saa bedre og bedre vi se

det Land, hvor dog helst vi vil være.

Kom Du, der lever i Mesterens Ord:

Hun gjorde, hvad hun kunde!

Kom I, der skred over Dybder, hvor

ej Mennesketanken kan bunde.

Og I, der trofast i Bønnen stred

med den stærkeste tidlig og silde,

kom, mind os om Ordet, I endte ved,

det Ord: Dig ske, som Du vilde!

Jeg ejer en Bog, hvor der Blad for Blad

staar skrevet de bedste, jeg kender;

Hynde ved Hynde jeg lægger paa Rad

for Jer, I velsignede Venner.

Og som Julen nærmer sig mer’ og mer’,

klarere bliver mit Øje,

jeg finder omkring mig fler’ og fler’,

jeg gærne til Kredsen vil føje.

Kom da, I kære fra fjærn og nær,

fra Livsdagens første Strime

til dem, jeg først nu ved Aften fik kær,

først nu i den ellefte Time.

Saa gaar vi i Klæderne hvide

ind i min Kirke i Løn;

der knæler vi Side om Side

for Ham, for Marias Søn.

Saa stiger mod Himlen en Hymne stor

og mødes med Harpernes Klang;

jeg prøver at synge med i det Kor

til Festen min Julesang.