Did mange milde Øjne

har lyst mig paa Vej,

og mange klare Stjærner

har tindret over mig,

og mange søde Smaabørn

har taget mig ved Haand

og laant mig deres Vinger

og løst mine Baand.

Og mangen gammel Vismand

har lyst mig paa Vej,

og klare Digtersyner

har tindret foran mig,

og vakled jeg i Livets store

„hvad“ og „hvor“ og „hvem“,

de mange Veje samled’ sig

tilsidst i Betlehem.

Og skal Alverden skrives

i Mandtal sidste Gang,

da synger jeg i Betlehem

min sidste Julesang;

dér Davidssønnen tager

mig i sin Varetægt;

min Gud han husker nok, jeg er

af Davids Hus og Slægt.